|
Kære læser
Sommeren er over os, og det betyder, at sæsonen er ved at være slut og ferien er lige om hjørnet. Det betyder også, at alle vores fantastiske elever er i fuld gang – eller allerede har givet den gas - med forestillinger, koncerter, ferniseringer og sommerhygge. Tusind tak for jeres engagement, kreativitet og fantasi. Vi glæder os allerede til næste sæson.
Du kan nu tilmelde dig til næste sæsons hold- og soloundervisning, som starter op i august 2023.
Du kan fx gå til familieguitar eller du kan prøve et nyt instrument sammen med andre på vores nybegynderhold i bl.a. violin, trompet eller trommer. Det kan også være, at det er i år, du går efter drømmen om at spille i band eller tager dine klaversonater til et helt nyt niveau.
Du kan tilmelde dig vores teater- og dramahold på din lokale folkeskole eller du kan gå til sy- og designkursus på Domus i Vejle. Og har du en forfatter gemt i maven, tilbyder vi både hold- og soloundervisning.
Kort sagt har vi et hav af muligheder til dig, der har lyst til at være kreativ og lære noget nyt sammen med os.
På vores hjemmeside finder du et samlet overblik over alle vores undervisningstilbud. Gå på opdagelse i listen eller brug søgefunktionen til at vælge fag.
Vi glæder os til at skyde endnu en fantastisk sæson i gang med jer på den anden side af sommerferien.
Rigtig god sommer fra alle os på Vejle Musik- og Kulturskole!
|